NAVIGON 2150 max: Navigation og taleglæde med begge hænder på rattetDen nye NAVIGON 2150 max ligner tvillingebroderen NAVIGON 2110 max, men har under det strømlinede ydre nu også fået Bluetooth, så man kan tale i mobil uden at slippe rattet. For 149 DKK ekstra er de næste to års kortopdateringer inkluderet via NAVIGON FreshMaps.København, 15. juli 2008 - Tre måneder efter lanceringen af 2110 max er NAVIGON klar med en ny navigationsenhed, som tilbyder danskerne avanceret navigationsfunktionalitet i et smukt design. NAVIGON 2150 max har samme features og udseende som har gjort tvillingebroderen 2110 max populær hos både anmeldere og bilister i hele Europa. Endvidere er den blevet opdateret på et afgørende punkt: nemlig med mulighed for Bluetooth-forbindelse, så man kan tale let og sikkert i mobiltelefon, mens man nærmer sig sin destination.
"Det nye familiemedlem i vores 21-serie er en GPS-navigator, der giver value for money uden at gå på kompromis med funktionerne," siger Allan Friis, Country Manager i Danmark og Norge. "I tilgift til de mange kendte NAVIGON-features, har vi i 2150 max inkluderet Bluetooth, der gør det muligt at holde begge hænder på rattet og samtidig tale i mobil uden fare for medtrafikanter og passagerer - det gør enheden perfekt, hvis mobilen ofte ringer på køreturen."
Med kort over 40 europæiske lande og alle de unikke NAVIGON-features som Reality View Pro, Lane Assistant Pro og gratis TMC integreret i ladekablet betyder det, at NAVIGON 2150 max tilbyder alt, hvad en moderne GPS-navigator skal rumme til en særdeles konkurrencedygtig pris på 2.299 DKK.
NAVIGON FreshMaps - kortopdatering til særlig pris
NAVIGON 2150 max er på det danske marked i starten af august til en vejledende pris på 2.299 DKK. NAVIGON AG
NAVIGON AG er en af verdens førende udbydere af navigationssystemer. Virksomheden har ikke bare partnerskaber med kendte producenter inden for underholdningselektronik, nu tilbyder den for første gang egne mobile navigationsapparater under mærket NAVIGON, som står for GPS-navigation af høj kvalitet, innovativ teknologi og spændende design. Derudover tilbyder NAVIGON professionelle navigationsløsninger som f.eks. komponenter til førerassistenter til originaludstyr inden for bilbranchen. NAVIGON blev grundlagt 1991, beskæftiger over 400 medarbejder og har agenturer i Asien, Europa og Nordamerika. – NAVIGON. And the world is yours.
Filstørrelse: 84.8 KB
Download pressemeddelelse |








