Presse

NAVIGON 8110 kåret som bedste GPS i Europa

EISA (European Imaging and Sound Association) har netop kåret NAVIGON 8110 som bedst i Europa i kategorien ”European Navigation Device 2008-2009”. Juryen motiverede sin beslutning med, at NAVIGON 8110 sætter en helt ny standard indenfor mobil navigation med sine mange innovative løsninger.

København, 18. august 2008 - NAVIGONs produkter har det seneste års tid vundet talrige priser inden for design og forbrugerelektronik. Kåringen med den meget prestigefyldte EISA-pris, er imidlertid noget særligt fordi, at NAVIGON 8110 er et produkt, som NAVIGON har satset meget på.

 

"Alle vores produkter rummer nyskabelser inden for design og funktionalitet. Men en gang imellem lancerer vi et flagskibsprodukt, som NAVIGON 8110, der har til formål at placere sig i spidsen af markedet både teknisk og designmæssigt. Derfor er vi meget glade for EISA-prisen, fordi den bekræfter, at vores teknikere og udviklere har ramt lige i plet med en række spændende og innovative løsninger," siger Allan Friis, Country Manager for NAVIGON i Danmark og Norge.

 

Årets EISA-vindere er udpeget af en jury bestående af journalister og uafhængige tekniske eksperter. EISA deler hvert år priser ud til de bedste nye produkter inden for forbrugerelektronik.  Vinderne er de produkter, som kombinerer de mest avancerede teknologier og funktioner med elegant design, og som i samlet set tilbyder højest kvalitet i forhold til prisen. Organisationen EISA består af 50 forskellige multimediemagasiner fra 19 europæiske lande.

 

Uddrag af juryens motivering:
European Portable Navigation Device 2008-2009
NAVIGON 8110
"NAVIGONs gps-navigator - med en bred 4,8 LCD-skærm og en overflade i børstet stål - sætter en ny standard med sine mange innovative løsninger. Detaljerede europæiske vejkort komplementeres med 3D-landskaber, og kørebaneassistenten udpeger hvilken vejbane man skal placere sig i for at nå den rigtige destination. "Reality View"-funktionen giver endvidere et vældigt realistisk billede af komplicerede motorvejsafkørsler. Med en integreret MP3-afspiller, billedfremviser, Bluetooth til mobiltelefonen og FM-radio er NAVIGON 8110 et banebrydende multimedieprodukt."

 

NAVIGON 8110 blev lanceret på det danske marked i slutningen af april 2008 til en vejledende udsalgspris på 3.499 DKK.

NAVIGON AG

NAVIGON AG er en af verdens førende udbydere af navigationssystemer. Virksomheden har ikke bare partnerskaber med kendte producenter inden for underholdningselektronik, nu tilbyder den for første gang egne mobile navigationsapparater under mærket NAVIGON, som står for GPS-navigation af høj kvalitet, innovativ teknologi og spændende design. Derudover tilbyder NAVIGON professionelle navigationsløsninger som f.eks. komponenter til førerassistenter til originaludstyr inden for bilbranchen. NAVIGON blev grundlagt 1991, beskæftiger over 400 medarbejder og har agenturer i Asien, Europa og Nordamerika. – NAVIGON. And the world is yours.
Filstørrelse: 69.7 KB
Download pressemeddelelse